søndag den 9. november 2008

November 2008

Vi er blevet spurgt en del om betydningen af Obama's valg for ejendomsmarkedet i USA. Det er meget tidligt at spå om Obama's effekt, men umiddelbart er vores fornemmelse ikke, at der vil være en markant forskel på om det er en republikaner eller demokrat som sidder ved magten. Der sker med mellemrum udsving på boligmarkedet og på det finansielle marked, og den nuværende bølgedal er nok lidt voldsommere end gennemsnittet, men tingene vil rette sig over tid.

Det er en skidt idé at investere i boliger i USA, hvis man har en investeringshorisont på 2-3 år. Det er oftest ikke en god idé at investere i ejendomme nogen steder i verden, hvis investeringshorisonten er så kort. Der var lørdag d. 8/11 et indlæg i Business.dk om hvor dårlige investeringer i udenlandske boliger var ud fra et økonomisk synspunkt.

Vores svar på det er meget enkelt - det er dejligt unuanceret at sige sådan. Det er altid svært at skære alle investeringer over en kam. Investeringer i udenlandske boliger kan være en dødssejler eller det kan være ligesom at vinde i lotto. Oftest er det nok et sted midt i mellem. Verdens er sjældent så hvid eller sort, som journalister gør det til.

Der er altid en ting, som er vigtig. Det er at få god professionel rådgivning, som kan belyse situationen, og finde de bedste handler frem til dig. Der er meget stor forskel på at skulle forrente 2.000.000 kroner frem for at skulle forrente 1.000.000

Det vil derfor altid være bedst at have købt billigt, og det kan man kun, hvis man samarbejder med en person, som I har tillid til, og som har forstand på det pågældende lokalmarked.

USA Bolig har ingen ambitioner om at sælge boliger på alle mulige og umulige steder i verden. Vi har forstand på USA, og vi kan yde vores klienter en grundig vejledning, og vi har kun sammenfaldende interesser med vores klienter. Derfor er vi stolte af at have meget tilfredse klienter, som anbefaler os.

torsdag den 30. oktober 2008

Møde

Der er messe i Bella-centret d. 8 og 9. november. USA Bolig har valgt ikke at have en stand på messen, men vi vil være til stede, da vi har en række møder med klienter. Vi har muligheder for at tage flere møder, hvis I har lyst til at tale med os om mulighederne for at købe bolig i USA.

Vores forretning er ikke at levere en standard ydelse, hvor alle bliver lagt i bestemte kasser. Vi taler om behov, og giver vores klienter mulighed for at købe den bolig, som lever op til deres krav og ønsker. Vi har adgang til at formidle salg af alle typer boliger i Florida og Californien, da vi er rigtige ejendomsmæglere i USA. Det kan være nye, gamle villaer, rækkehuse eller lejligheder.

Vi skaffer vores klienter de absolut bedste betingelser, og vi repræsenterer kun een person i en transaktion, og det er DIG. Der er et par firmaer som er tilstede med stande på messen i Bella-centret, og de repræsenterer ikke dig.

For at vende tilbage til messen. Kontakt os på email, telefon eller sms for sætte et møde op. Det gælder ikke kun til messen, men generelt.

mandag den 27. oktober 2008

Penge og Privatøkonomi november-nummer

Der er en større artikel i Penge og Privatøkonomi's november nummer om investering i amerikanske ferieboliger. Vi må tage en del af æren for artiklen, da vores materiale er blevet brugt af journalisten.

Det er en interessant tidspunkt at kigge på boliger i USA, og naturligvis mener vi det, fordi vi lever af at være ejendomsmæglere. Der er et par punkter i forbindelse med artiklen, som jeg gerne vil korrigere. Det ene er, at artiklen gør amerikanske ejendomsmæglere til cowboys, som har interessekonflikter i stor stil. Det er ikke korrekt. Der er mange regler på området, som sikrer køberen i en hver handel. Samtidig skal ejendomsmæglerne skriftligt redegøre for alle deres interesser i en ejendomshandel, og overtrædelser af reglerne giver store bøder og frakendelse af licensen. Samtidig bliver der redegjort for alle pengestrømme på refusionsopgørelsen, så tingene er faktisk mindst lige så reguleret som i Danmark.

Der er også en kundehistorie i artiklen, og jeg er glad for at de er glade og tilfredse. Jeg ville naturligvis have ønsket at de havde købt gennem os, da de så havde sparet op mod $100.000. Det er forskellen mellem at have købt et nyt rækkehus i Encantada og at købe et rækkehus fra 2007 som første ejer har brændt fingrene på. Endvidere vil det hus vi ville have solgt til parret have ligget bedre i bebyggelsen, da husene i disse bebyggelser bliver bygget i etaper, og de lidt ældre huse ligger tættest på klubhus og fællespoolen. Det er alt andet lige nemmere at få rentabel drift og overskud på investeringen, hvis du har købt til den lave prisen.

Desværre er det ikke alle danskere, som har forstået, at der er 2 slags ejendomsmæglere i USA - dem som repræsenterer sælgeren og dem som repræsenterer køberen. Vores job som købermægler er at skaffe de laveste priser og den bedste beliggenhed til vores klient, mens sælgerens mægler arbejder på at gøre det stik modsatte. Desværre for parret i artiklen var de ikke repræsenteret af nogen amerikansk mægler, som skal leve op til regler og forordninger, og derfor har det danske par ikke fået den bedste handel. De har købt gennem sælgers repræsentant, og derfor har de betalt fuld pris uden at kende andre muligheder.

søndag den 26. oktober 2008

sommerhus investering contra erhvervsinvestering

Der er mange af vores klienter som vil investere i USA pga muligheden for at gøre en god investering. Det er der også rig mulighed for. Der er dog flere ting vores klienter skal overveje:

1. Vil de selv have mulighed for at bruge boligen, skal det være en "sommerhus-investering", og der skal man ikke som udgangspunkt forvente et stort driftsafkast. Omvendt er der rigtig mange som syntes det er interessant og overskueligt, og det giver gode muligheder for en god fremtidig indtjening ved salg.

2. Er det en mere professionel investering, er det oftest ikke sommerhusene i Orlando, som skal købes. Priserne er relativt høje, og det er svært at få driften til at hænge sammen, når der er et property management firma som også skal betales. Det er nødvendigt at have et property management firma til for eksempel at håndtere et sprængt vandrør kl 3 om natten. Det er derfor interessant at finde et større antal enheder til en lav styk pris. Vi har en del projekter i forskellige dele af USA, hvor der kan købes lejlighedskomplekser til mellem $500-900.000 og hvor stykprisen pr. lejlighed er nede omkring $30.000. Der kan skaffes en cap rate på over 9-10% af investeringen før finansielle poster. Vi kan naturligvis også finde større projekter. Der er mange muligheder, og vi kan finde alle typer projekter til interesserede. Kontakt os, og vi vil med glæde tage en diskussion om jeres muligheder.

onsdag den 22. oktober 2008

Er der krise eller hvad?

Ja, det er der. Betyder det, at det er vigtigt at holde pengene under hovedpuden og spare op. Ja og nej. Hvis vi alle holder op med at bruge penge går samfundet i stå.

Er det nu priserne er bedst i USA? Huspriserne har i mange områder af USA fået en gevaldigt tryk nedad. Priserne er faktisk på 2004 niveau, men det betyder naturligvis ikke at bunden er nået. Priserne er dog begyndt at stabilisere sig på det lave niveau. Dollaren er steget på det sidste, men til gengæld er priserne faldet, så alt i alt i danske kroner er der status quo. Vores finger på pulsen siger, at der er begyndt at komme mere afsætning på de gode huse som er blevet prissat agressivt, så:

It is a good time to buy, som vores ejendomsmæglerforening siger. Specielt, hvis det er en attraktiv ejendom. Tag fat i os, og lad os finde de helt rigtige muligheder frem til jer.

tirsdag den 14. oktober 2008

Oktober krisen i USA og resten af verden

Jeg ville egentlig hellere skrive om en anden oktober begivenhed - Oktoberfesten i Munchen, men det er nok mest relevant at skrive om oktober krisen.

Det er voldsomt hvad der sker med aktierne både op og ned. Det eneste der ikke sker er bevægelser til siden. Det betyder, at aktier er hårdt ramt. Der er samtidig boligkrise i mere eller mindre det meste af den vestlige verden. Jan Fog tager til Sydfrankrig og lukker butikken for en periode iflg BT d. 12/10.

Ja, så må det være slemt. Det er det også, men omvendt kan det være det helt rigtige tidspunkt at investere. Jeg vil ikke lyde som en ejendomsmægler cliche, men det er et godt tidspunkt at købe på. Priserne er lave, og udvalget er stort. Banker har overtaget et stort antal ejendomme, og amerikanere har svært ved at låne penge til at købe. Alle disse faktorer tæller med til at give gode muligheder.

Omvendt anbefaler vi absolut at tage tingene stille og roligt og ikke gældsætte sig voldsomt.

Vi har lige fundet en stor villa på over 300 m2, som er ejet af Fannie Mae (kreditinstitutionen som er overtaget af den amerikanske stat). Der er 7 soveværelser og 5 badeværelser, og det er fuldt møbleret. Der skal renses pool, og der skal sættes lidt i stand. Det vil være en god idé at male det og lave et par småting. Huset er beliggende i et bebyggelse i nærheden af Disney World og der må foretages korttidsudlejninger. Udbudsprisen er omkring 1.250.000 kr.

Det er altid rarest at købe billigt, og det er der rig mulighed for. Vi anbefaler naturligvis at tale med os om mulighederne, og se hvordan vi kan finde det helt rigtige til jer.

lørdag den 4. oktober 2008

Køb af nye boliger i USA lige nu

Vi har været i dialog med en række personer, som allerede har købt ny bolig i Orlando, og de har ærget sig over ikke at have haft en repræsentant som har prøvet at skaffe en bedre aftale til dem.

De har troet at et firma som repræsenterer sælger har hjulpet dem til at få en bedre aftale, og de har taget fejl. Vær helt sikker på at din såkaldte repræsentant i virkeligheden er på din side.

De fleste udlandske firma, som er involveret salg af nye boliger i Orlando er ikke ejendomsmæglere i Florida, og de repræsenterer kun sælgers og egne interesser. De repræsenterer ikke dine bedste interesser. Det er meget vigtigt at huske på.

Jeg siger ikke, at alle skal vælge USA Bolig, men det er vigtigt at sørge for at forhandle sin aftale. Det vil svare til at betale pålydende pris på et kræmmermarked i Thailand. Det er ikke forbudt at gøre det, men du betaler mere end du behøver.

Ny hjemmeside

Så er vi endelig klar til at gå i luften med første etape af vores hjemmeside. Det har taget alt for længe, men bedre sent end aldrig. Vi arbejder stadig på at finde en løsning på søgning, da der er problemer med at få mulig for kun at søge blandt kort-tids udlejningsområder.

Vi regner med at kunne få en løsning inden for kort tid.

torsdag den 18. september 2008

AP i dag - Foreign Buyers Bolster NYC Real Estate

New York City has been nearly immune to the housing slowdown. And thanks to foreign buyers, that may continue.

In Manhattan, where the median home costs exceed $1 million, prices were actually up 14 percent in the second quarter of 2008 compared with 2007. And prices in desirable suburbs have held steady.

Now home sellers, real estate practitioners, and mortgage lenders are listening uneasily to the bad news from Wall Street, wondering if now is the time that prices will take a nosedive.

“This can't be good, because people are losing jobs," says Ellen Bitton, CEO of Park Avenue Mortgage Group. "Nobody would have ever thought that a Lehman would go out of business."

But some real estate practitioners are dubious that prices will go down. They say an influx of foreign buyers, taking advantage of the weak U.S. dollar, will actually drive prices up.

Wealthy buyers from Italy, Russia, and Great Britain in particular have snapped up properties in recent months, taking advantage of their strong currency compared with the U.S. dollar.

"Everybody wants a piece of the city," says Debra Duneier, senior associate broker with Corcoran Group. "People with money will seize the opportunity to buy real estate."

Source: The Associated Press, Alan Zibel (09/15/2008)

Min personlige opfattelse er, at der ikke bliver en decideret redning af NYC's ejendomsmarked fra europæere. Vores investeringer vil sikre, at faldet ikke bliver helt så stort, men decideret trække markedet op, det tror jeg ikke på.

NYC er et spændende marked, og der er rigtig mange danskere som elsker at komme til New York, men priserne er stadig af en vis størrelse, så det er ikke noget for alle.

Snak med os, og vi vil rådgive bedst muligt.

Nuværende krise i den finansielle verden i USA

Ja, hvad kan vi sige. Det er det ene skrækbillede efter det andet. Jeg ville naturligvis aldrig have troet Bear Stearns, Merrill Lynch, Lehmann, Washington Mutual, Morgan Stanley, Goldmann Sachs alle ville være historie eller være lige ved at gå ned.

Hvad betyder det lige nu for en dansk investor? Det kan betyde mange ting, en illikvid investor ville have brug for at stramme rebene og vente på at orkanen har passeret. En likvid investor vil have mulighed for at gøre gode handler.

Vi får løbende opsporet gode handler, og vi har lige nu et lejlighedskompleks i Texas med 140 enheder som er til salg for $5 millioner. Vi kan presse prisen nedad, og det vil give en forrentning på driften før finansielle omkostninger på 10% med udbudsprisen. Det er ikke helt skidt. Hvis vi kigger på en 5 årig horisont vil det kunne blive en rigtig god investering.

Samtidig er det en ejendom som er blevet opdateret og vedligeholdt, så det er en nem investering.

Der er mange muligheder for tiden, og det er vigtig at bevare optimismen. Det skal ikke være en blind tro på fremtiden, men det er vigtig at være realistisk optimist. God fornøjelse.