torsdag den 1. januar 2009

2009

Godt nytår. 2008 har været et rigtig godt år for os. Vi har haft kontakt med mange danskere, som har og er interesseret i boliginvesteringer i USA.

Det er altid rart at møde nye og spændende mennesker. Det har været en god oplevelse, og vi takker alle vores klienter for et godt og spændende år. Vi er der altid for at hjælpe jer.

Vi har brugt mange kræfter på at oplyse danskere om processer og måder man gør forretninger på i USA. Det er ikke en udfordring vi har er færdig med. Det er specielt svært for mange danskere at forstå den rolle som mange af vores ejendomsmægler kollegaer har. De fleste danske ejendomsmæglere som arbejder på det amerikanske marked repræsenterer ikke køberne. Ejendomsmæglerne repræsenterer derimod bygherrerne, og det er deres job at sælge nye huse. Det er en god måde for ejendomsmægleren at tjene ekstra mange penge på, da bygherrer giver rigtig gode kommissioner til deres repræsentanter.

Vi har læst mange sjove sjove indlæg på diverse hjemmesider, hvor der bliver fortalt om nødvendigheden af at købe et nyt hus i Orlando, hvis det skal kunne lejes ud. Det passer ikke, ligesom diverse udsagn om, at det "brugte" huse ligger ude på landet og slet ikke er gode at købe, eller det som jeg hørte en af disse seriøse ejendomsmæglere havde fortalt en dansk klient om Encantada.

Danskeren boede i Encantada og var interesseret i at købe et nyt rækkehus, men bemærkede at der var et til salg skilt i et andet rækkehus i Encantada. Den danske "ejendomsmægler" fortalte kunden, at det ikke kunne lade sig gøre at købe dette brugte hus, da der var restgæld og det var den sikreste vej til ruin. Derimod skulle danskeren købe et nyt rækkehus i Encantada. Det passer naturligvis ikke, men det er bare den fantastiske rådgivning du kan opleve på markedet. "Ejendomsmægleren" ville have tjent væsentlig mindre ved at sælge et brugt hus, og det kunne "ejendomsmælgeren" faktisk slet ikke, da han ikke er ejendomsmægler i Florida. Derfor må amerikanske ejendomsmæglere ikke samarbejde med sådanne personer, da det er en alvorlig lovovertrædelse at arbejde som ejendomsmægler uden autorisation. Den pågældende "ejendomsmægler" er ikke ejendomsmælger i USA. Bygherrer er lidt mere large over for deres kundehenvisninger, og derfor kan "ejendomsmægleren" forsætte sin forretning.

Desværre er der danskere som falder i vandet og tror de får professionel rådgivning af diverse useriøse firmaer. Forlang at få nøje informationer om jeres rådgiveres kvalifikationer, og få dem til at redegøre for hvem de repræsenterer i en transaktion.

Godt nytår, og kig på de forskellige bolig eksempler vi har fundet frem rundt omkring i USA. Vi tales ved.