torsdag den 22. oktober 2009

Lav dollarkurs og DinePenge.dk

Så er der igen nyheder.

Det er absolut sjovere at være udlænding på det amerikanske boligmarked her på det sidste med den faldende dollarkurs. Altid sjovere at købe billigt, og det giver altid bedre mulighed for at kunne tjene penge på en fremtidig exit.

Samtidig er vi så heldige, at dinepenge.dk kører en artikelserie om mulighederne for køb af ferieboliger på forskellige udvalgte markeder. Vi har hjulpet dinepenge.dk med at finde boligerne i Florida, og vi føler selv, at det er gode fornuftige boliger.

Prøv selv at kigge på mulighederne:

http://www.dinepenge.dk/bolig/artikel/sommerhus-solgaranti-usa

I er naturligvis som sædvanligt meget velkomne til at kontakte os for at høre nærmere om mulighederne på usabolig.com. Vi tales ved.

mandag den 19. oktober 2009

Kulturforskelle

Der er mange interessante kulturforskelle mellem danskere og amerikanere. Vi kunne bruge sider op og sider ned om det.

Det er selvfølgelig meget interessant, men vi vil gerne fremhæve en væsentlig forskel på boligmarkedet.

I USA er det ikke unormalt at sætte sin bolig til salg for under den forventede markedspris. For at tage et eksempel:

Man forventer at "den normale udbudspris" er $200.000, og med den sædvanlige luft til at forhandle pris i det nuværende marked er alle tilfreds, hvis boligen bliver solgt til omkring $180.000. Så er alle glade og tilfredse. I USA er der en del, som vælger at udbyde boligen til $140.000.

På samme måde som i Danmark er en salgspris på et hus ikke bindende for sælgeren, men er blot en opfordring til køberen om at give bud.

Det som så sker er, at der er mange som tager ud og kigger på boligen, og så går der auktionsmentalitet i den, og folk forelsker sig i boligen. Så går budkrigen i gang, og det er ikke unormalt at se en endelig salgspris på omkring $200.000.

Det kunne være interessant at prøve noget tilsvarende i Danmark?

Vi har lige i forbindelse med en klient været i en sådan situation. Een meget attraktiv penthouse lejlighed i Orlando, som var udbudt til $159.900 og sidste gang jeg snakkede med sælgers ejendomsmægler var prisen oppe på $230.000. Lejligheden "burde" have været udbudt til omkring 210.000-220.000, men så var der ikke så mange som ville have været interesseret i at se den. Vores klient valgte at trække sig uden at afgive bud, fordi han følte at "fornuften" var forsvundet fra den handel. Det er fair nok, og det er vigtigt man ikke bliver grebet af en stemning, men alting bevarer overblikket. Personlig ville jeg ikke have noget problem ved at gå markant over en udbudspris, men jeg vil altid have sat en "markedspris" på boligen, og den går jeg ikke over ligegyldigt hvad.

Vi har en idé eller fordom om, at det ikke ville være en succes at gøre det i Danmark. Vi tror, at de potentielle købere måske ville byde en lille smule over udbudsprisen max (et par tusind kroner) og ellers ville blive meget fornærmede over processen. Det er muligt at vi tager fejl, og hvis det er tilfældet er I meget velkomne til at sende en mail til os.

tirsdag den 6. oktober 2009

Efteråret 2009

Det har været hektisk på det sidste. Der er mange om buddet på de ekstra interessante og billige ejendomme. Det er bare ikke alle gode tilbud, som i virkeligheden er så gode.

Det er meget komisk. Jeg fik tilsendt en mail fra en klient tidligere i dag, hvor han havde modtaget et emailblast om et fantastisk tilbud på en lejlighed i Bella Piazza. Bella Piazza er endelig blevet udsolgt efter en lang og hård kamp af bygherren, hvor de har været nødt til at nedsætte priserne markant.

Nu var der en køber, som var løbet fra handlen, så der var kommet en bolig tilbage på markedet. Den dansker, som sendte nyhedsbrevet påstod, at det bare var nødvendigt at slå til på få minutter, fordi hundredvis af klienter ikke havde nået at få en bolig. Det er komisk, hvis ikke var fordi det drejer sig om mange penge. Forhåbentlig er der ikke mange som falder for denne type useriøs rådgivning. Man kan sige meget, men det er ikke købers mand, som taler her.

Rollen som dansk ejendomsmægler i Florida er at hjælpe sine klienter til at forstå markedet, og finde de rigtige boliger som giver bedst mulighed for at gøre en god forretning driftsmæssigt og ved et fremtidigt salg.

Der er desværre mange, som tror at den søde og rare dansker som godt nok ikke er ejendomsmægler i USA arbejder for dem. Det gør han ikke. Han er ikke amerikansk ejendomsmægler, og han arbejder for bygherren - ikke for de danske købere.

Vi har det fint med at klienter vælger andre ejendomsmæglere end os. Det er gudskelov et frit marked, hvor alle kan finde den rigtige rådgiver, men det piner os lidt at vi ved der er mange som bliver taget ved næsen af useriøse kræmmere, som kun interesserer sig for deres egen kommission. Vi kan selvfølgelig være ligeglade, men det er vi ikke, da vi driver en seriøs virksomhed, og vi ønsker ikke at der kommer dårlige oplevelser med huskøb i Florida.

Vi har alle regninger at betale, men derfor skal man alligevel huske at sætte kunden først.