mandag den 23. november 2009

November måned og juleshopping

Der er et begreb i USA - Black Friday, som er shop amok dagen. I gamle dage var det den dag, hvor forretningerne gik fra rødt til sort (fik overskud), og resten af året er rent overskud.

Sådan er det ikke længere, men det er blevet en tradition, at de fantastiske juletilbud bliver offentlig gjort den dag. Torsdag er amerikanernes største helligdag (Thanksgiving), og Black Friday starten 00:01 om fredagen efter Thanksgiving. Der er mange butikker, som åbner for en hektisk juleshopping på den dag. Sidste år var der en mand, som blev trampet ihjel på Black Friday i en Walmart på Long Island i New York.

Ejendomsmarkedet er lidt mindre hektisk, og tilbuddene er nok mindre attraktive, men alligevel kan vi hos vores danske klienter mærke, at der sker noget når dollarkursen går under 5 kr. Så bliver der endnu mere gang i den, hvilket er fint for os. Det er altid attraktivt at have mere end en god exit. Exit 1 er stigende bolig priser, mens exit 2 er stigende dollarkurs. Den bedste er naturligvis exit 3, som både er stigende boligpriser og stigende dollarkurs. Det gør tingene ekstra sjove for vores danske klienter. Vi ønsker at vores klienter gør gode forretninger.

Ulempen ved vores arbejde som købermæglere i USA er, at vi ikke har en fast produktliste, hvor klienterne bare kan sige 2x nr 4. Vi hjælper vores klienter med at finde een individuel bolig, som passer til deres ønsker. Det er mere arbejde, end hvis vi bare leverede standardløsninger, men sådan er det bare.

Vi håber at endnu flere danskere får øjnene op for mulighederne i specielt Florida. Det mest negative vi kan sige om Florida er, at det er et skidt sted at stå på ski.

Vi tales ved.