mandag den 24. august 2009

Orlando

Det har været en hektisk sommer. Vi har stadig mange danske klienter som køber i Californien og Florida, og vi er naturligvis meget taknemmelige over den tillid vi bliver vist, ved at få lov til at rådgive og hjælpe med store investeringer for et bredt udsnit af den danske befolkning.

Det føles som at en lang hård sommer er ved at være over, og nu skal vi i gang med et langt sejt træk i efteråret. Heldigvis er vi så priviligerede, at vi får besøg hele tiden fra Danmark af klienter, så vi kan ikke tillade os at klage.

For at skifte spor lidt er det interessant som dansker i udlandet at følge med i medierne. For mange danskere er USA et farligt sted med megen kriminalitet. Det er faktisk det indtryk man får af Danmark, når man sidder på afstand.

Det virker mere voldsomt og farligt at tage ind på Nørrebro end selv South Central LA. Jeg har opholdt mig en del i South Central LA, og jeg har aldrig været nervøs eller betænkelig over omgivelserne, men hvis man skal tro medierne er det farligt for en skaldet mand at være på Nørrebro i dagens DK.

Grunden til at vi omtaler kriminalitet og vold er det for at afmystificere USA. Det er muligt at løbe ind i oplevelser af mindre heldig karakter, men det er det over hele verden fra de mindste flækker til de største metropoler. Generelt vil man som dansk turist ikke have uheldige oplevelser. Det vil faktisk komme som en overraskelse for mange, men der er meget mere synlig Politi i gadebilledet i USA end vi er vant til fra Danmark. Det er skidt for tegnebogen at køre for stærkt på motorvejene, da Politiet er der og de gør noget ved tingene. Det eneste man ikke skal regne med at opleve er skudkampe, biljagter eller de andre actionscener som ses på tv.

Kom en tur til USA, og nyd alle oplevelserne. Det kan varmt anbefales. Det er et kæmpe land, og det eneste man ikke må tro er, at det er et homogent land. USA er lige så forskelligt fra stat til stat som Europa er. Oregon, New York og Alabama har meget få ting til fælles. Vi ses.