onsdag den 15. juni 2011

Juni Måned

Så er det blevet sommer i Florida. Vi er oppe i det røde felt, og jeg kan ikke lade være med at have ondt af staklerne, som ikke har ac i bilerne og husene.

Jeg læste forleden på bt.dk om Chris MacDonald om at løbe i varmen. Han mener at det er sundhedsfarligt at løbe i ekstrem varme, og han har naturligvis ret. Det er dog en vane sans, da du i f. eks. Florida om sommeren ikke kan undgå at være i det røde felt. Du kan løbe meget tidligt om morgenen eller sent om aftenen, men selv på ydertidspunkterne er temperaturen i top.

Det er naturligvis en vanesag, og jeg bruger løbebånd som supplement til rigtige løbeture. Jeg er dog ikke i stand til at løbe en time på et løbebånd, da det simpelthen er for kedeligt.

Derfor er jeg efterhånden blevet vant til varmen, og gennemfører mine ture, men jeg vil klart anbefale fart reduktion, væske indtagelse, og uambitiøse ture til at starte med for at undgå at gå i chok.

Jeg glæder mig til at se jer i Orlando, og nyde vejret, butikkerne, maden, og sidst men ikke mindst den amerikanske venlighed. God tur.