torsdag den 8. marts 2012

Bedre tider på vej for boligmarkedet i Orlando området

Det har taget lang tid før vi er begyndt at se markedet har vendt sig. Vi har i et stykke tid kunne se at turistområderne i Kissimmee og Davenport har oplevet prisstigninger, men nu er vi også begyndt at se det i Orlando for vores amerikanske klienter. Det er specielt i Dr Phillips og Windermere vi kan se det lige nu. De 2 områder er blandt de mest prestigefyldte i Central Florida, og det er ofte i sådanne områder at prisstigningerne først slår igennem.

Det er blevet sværere at være køber, og man skal være villig til at byde på mere end 1. hus før man får det, og det er specielt frustrerende, når man føler at priserne stiger og stiger.