tirsdag den 16. februar 2010

Fraktionalt ejerskab

Det er sjovt, som ting går i cirkler. Fraktionalt ejerskab er den smarte måde at sælge et timeshare lignende produkt på i dag. Jeg har her på det sidste igen set en del tilbud til danskere om at købe delejerskab i boliger i Florida.

Der er absolut fordele ved fraktionalt ejerskab eller som nogen bedre kan lide at kalde det: delejerskab.

Fordelen ved fraktionalt ejerskab fremfor timeshare er, at du i timeshare typisk kun køber en brugsret på en bolig i en given periode. Brugsretten er en lejeaftale, som løber i mange år, mens man ved fraktionalt ejerskab ejer en procentdel af et hus. Det vil sige har skøde på det. Du har et problem i timeshare, hvis det firma, som du har tegnet timeshare aftalen med går konkurs mister du din lejeaftale, mens det vil du ikke gøre ved fraktionalt ejerskab. Du ejer en del af boligen, og det kan ingen tage fra dig.

Ulempen er at du oftest får lov til at betale en overpris for boligen. Du har vanskeligt ved at sælge en 1/16 del af en bolig. Hvem styrer administrationen af boligen (oftest udbyderen, og igen der tjener udbyderen gode penge).

Vi tilbyder ikke fraktionalt ejerskabs projekter til vores klienter. Vi har intet problem ved at hjælpe vores klienter med at købe en bolig i fællesskab med et vennepar eller familie. Det er rimelig nemt at gå til, og der skal laves en ejerskabsoverenskomst, hvor retningslinier for salg, vedligeholdelse/drift og udlejning skal aftales. Muligheden for at gøre en investering er absolut til stede ved en sådan investering, fordi boligen vil blive solgt som en samlet enhed på et tidspunkt.

Et kommercielt fraktionalt ejerskab kan vanskeligt omsættes. Prissætningen er oftest også mest fordelagtigt for udbyderen af løsningen, og ofte bliver konceptet forvirret med tilbud om fri bil under ophold eller hvad det nu måtte være.

Vi anbefaler at købe rigtigt. Vi hjælper altid med til at vurdere projekter. Prøv at tage fat i os, og vi vil med stor fornøjelse give jer vores mening og anbefaling.