fredag den 28. november 2008

Ultimo November 2008

Den her blog er efterhånden et år gammel. Vi har skrevet om mange forskellige ting vedrørende det amerikanske boligmarked. Der er sket mange ting i løbet af 2008, som vi aldrig havde troet skulle ske.

Alle har vidst at der var noget grimt under opsejling allerede i 2007, men der var nok ingen som troede at Lehmann Brothers, Morgan Stanley, Merrill Lynch mv. ville gå ned. Der var ingen som ville tro at et rækkehus i Encantada i Orlando som var blevet solgt som nyt for ca. $380.000 i 2006 i 2008 ville blive solgt for $120.000.

Betyder det, at det er et skidt tidspunkt at kigge på boliger i USA? Det er naturligvis et ledende spørgsmål. Hvis du købte i 2006 ville du nok sige, at boligmarkedet er noget møg for tiden, mens en førstegangskøber i dag mener at det er et godt marked. Det er dog kun et godt marked at gå ind på under flere forudsætninger:

a) førstegangskøberen har likvide midler eller aktiver i Danmark som kan belånes, da det er meget vanskeligt at låne penge i USA for tiden.
b) at vedkommende har råd til at lade sin investering ligge i 5-8 år
c) at der er luft i den daglige økonomi til at have en investeringejendom i USA stående. Det er aldrig godt at presse sin hverdag til grænsen specielt når det er en investering og ikke nødvendigt husly.

Det er rigtig gode tider til at købe, men sørg for at få en god vejledning så I gør en god handel. Det allermest vigtige er, at opbygge et tillidsforhold til sine rådgivere. Hvis I ikke har fuldstændig tiltro til jeres rådgiveres uvildige og saglige råd skal I vælge andre rådgivere. Vi kan ikke anbefale det nok at finde professionel rådgivning i forbindelse med amerikanske boliginvesteringer. Vi står naturligvis til rådighed.

Ingen kommentarer: