søndag den 9. november 2008

November 2008

Vi er blevet spurgt en del om betydningen af Obama's valg for ejendomsmarkedet i USA. Det er meget tidligt at spå om Obama's effekt, men umiddelbart er vores fornemmelse ikke, at der vil være en markant forskel på om det er en republikaner eller demokrat som sidder ved magten. Der sker med mellemrum udsving på boligmarkedet og på det finansielle marked, og den nuværende bølgedal er nok lidt voldsommere end gennemsnittet, men tingene vil rette sig over tid.

Det er en skidt idé at investere i boliger i USA, hvis man har en investeringshorisont på 2-3 år. Det er oftest ikke en god idé at investere i ejendomme nogen steder i verden, hvis investeringshorisonten er så kort. Der var lørdag d. 8/11 et indlæg i Business.dk om hvor dårlige investeringer i udenlandske boliger var ud fra et økonomisk synspunkt.

Vores svar på det er meget enkelt - det er dejligt unuanceret at sige sådan. Det er altid svært at skære alle investeringer over en kam. Investeringer i udenlandske boliger kan være en dødssejler eller det kan være ligesom at vinde i lotto. Oftest er det nok et sted midt i mellem. Verdens er sjældent så hvid eller sort, som journalister gør det til.

Der er altid en ting, som er vigtig. Det er at få god professionel rådgivning, som kan belyse situationen, og finde de bedste handler frem til dig. Der er meget stor forskel på at skulle forrente 2.000.000 kroner frem for at skulle forrente 1.000.000

Det vil derfor altid være bedst at have købt billigt, og det kan man kun, hvis man samarbejder med en person, som I har tillid til, og som har forstand på det pågældende lokalmarked.

USA Bolig har ingen ambitioner om at sælge boliger på alle mulige og umulige steder i verden. Vi har forstand på USA, og vi kan yde vores klienter en grundig vejledning, og vi har kun sammenfaldende interesser med vores klienter. Derfor er vi stolte af at have meget tilfredse klienter, som anbefaler os.

Ingen kommentarer: