mandag den 23. maj 2011

Boligkøb i USA

National Assocation of Realtors - forkortet NAR er kommet ud med deres seneste statistikker over salg af boliger i USA.

Der er voldsom vækst i salget af boliger til udlændinge med Canada, Kina, Mexico, UK, og Indien som de største købere. Det er klart, at mange af de udlandske købere er immigranter og det ikke er investerings/sommerhus salg, men helårsboliger som de køber.

Det skal dog ikke fjerne fokus fra, at der faktisk er en voldsom vækst i salget af amerikanske boliger til ikke amerikanere. Een af grundene er, at priserne i forhold til mange steder i verden faktisk er lav i USA. Det er et sikkert marked at købe i med velordnede forhold, som uden problemer giver dig fuld ejendomsret over boligen også selvom du ikke bor i USA. Du har ikke bopælspligt eller andre sjove ting, så alt i alt er der rigtig mange gode grunde til at købe.

USA er et rart land at bo i eller besøge. Det er vanskeligt at finde dårlige ting at sige. Det mest negative jeg kan sige om Florida, hvor jeg bor - er at der er frygteligt varmt om sommeren ;o) Det positive er, at du egentlig ikke nødvendigvis mærke det. Samfundet er bygget op, så du ikke bliver hæmmet alt for meget af varmen.

Jeg kan dog ikke anfale at være involveret i asfaltering, brøndgravninger, opsætning af skure, at skifte dæk på en bil og en lang række andre ting, som foregår udendørs i solen. Specielt skift af bildæk kan være en ganske ubehagelig opgave i juli/august måned, da du faktisk kan få forbrændinger ved at røre ved alu-fælgen. Derfor har jeg altid arbejdshansker liggende i bilerne, hvis uheldet skulle være ude.

Prøv at besøge os, men vi kan varmt anfale besøg fra oktober til april, som er de rareste tidspunkter, hvis det ikke er fordi du bare skal have ekstrem varme.

Ingen kommentarer: