onsdag den 21. maj 2008

Er maj 2008 et godt tidspunkt at købe bolig i USA?

Der er ingen mennesker som ved hvornår bunden af priserne er nået på noget marked.

Der er indikatorer, som peger på at der fortsat vil være prisfald i den nærmeste fremtid (resten af året), men samtidig er der tegn på, at dollaren har stabiliseret sig og måske endda kan forvente at stige i løbet af efteråret.

Jeg er medlem af National Association of Realtors (NAR) i USA. Det kan sammenlignes med Dansk Ejendomsmæglerforening. NAR kører en stor reklamekampagne i medierne i USA om "Now is a good time to buy." Det slogan har NAR kørt med de sidste 10 år, og iflg nogen ejendomsmæglere i USA er det altid det helt rigtige tidspunkt at købe på.

Jeg har en anden indgangsvinkel: Jeg ved ikke om "Nu er et god tidspunkt at købe." Derimod ved jeg om der er spændende og attraktive boliger på markedet, og hvis du har et behov og finder den rigtige bolig så slå til, hvis du kan betale den.

Boliger er unikke. Der er ikke to identiske huse med grund i verden. Det er ikke muligt. Samtidig er huse ikke noget som skal købes og sælges hver anden måned, så finder du dit drømmehus og har du råd til det, så køb det. Du ved ikke om du nogensinde får muligheden for at købe det igen.

Skal du købe i Florida? Vi kan finde rigtig flotte boliger til meget rimelig penge, og forhåbentlig vil de være steget i pris, så du har gjort en god investering når du eventuelt vil sælge om 7-10 år.

Kig på markedet, se hvad du kan få, og overvej grundigt hvordan du vil bruge dit nye sommerhus i USA. Vi kan hjælpe dig med alle elementerne, og vi prøver ikke at presse dig til at tage en hurtig beslutning.

Ingen kommentarer: