mandag den 27. oktober 2008

Penge og Privatøkonomi november-nummer

Der er en større artikel i Penge og Privatøkonomi's november nummer om investering i amerikanske ferieboliger. Vi må tage en del af æren for artiklen, da vores materiale er blevet brugt af journalisten.

Det er en interessant tidspunkt at kigge på boliger i USA, og naturligvis mener vi det, fordi vi lever af at være ejendomsmæglere. Der er et par punkter i forbindelse med artiklen, som jeg gerne vil korrigere. Det ene er, at artiklen gør amerikanske ejendomsmæglere til cowboys, som har interessekonflikter i stor stil. Det er ikke korrekt. Der er mange regler på området, som sikrer køberen i en hver handel. Samtidig skal ejendomsmæglerne skriftligt redegøre for alle deres interesser i en ejendomshandel, og overtrædelser af reglerne giver store bøder og frakendelse af licensen. Samtidig bliver der redegjort for alle pengestrømme på refusionsopgørelsen, så tingene er faktisk mindst lige så reguleret som i Danmark.

Der er også en kundehistorie i artiklen, og jeg er glad for at de er glade og tilfredse. Jeg ville naturligvis have ønsket at de havde købt gennem os, da de så havde sparet op mod $100.000. Det er forskellen mellem at have købt et nyt rækkehus i Encantada og at købe et rækkehus fra 2007 som første ejer har brændt fingrene på. Endvidere vil det hus vi ville have solgt til parret have ligget bedre i bebyggelsen, da husene i disse bebyggelser bliver bygget i etaper, og de lidt ældre huse ligger tættest på klubhus og fællespoolen. Det er alt andet lige nemmere at få rentabel drift og overskud på investeringen, hvis du har købt til den lave prisen.

Desværre er det ikke alle danskere, som har forstået, at der er 2 slags ejendomsmæglere i USA - dem som repræsenterer sælgeren og dem som repræsenterer køberen. Vores job som købermægler er at skaffe de laveste priser og den bedste beliggenhed til vores klient, mens sælgerens mægler arbejder på at gøre det stik modsatte. Desværre for parret i artiklen var de ikke repræsenteret af nogen amerikansk mægler, som skal leve op til regler og forordninger, og derfor har det danske par ikke fået den bedste handel. De har købt gennem sælgers repræsentant, og derfor har de betalt fuld pris uden at kende andre muligheder.

Ingen kommentarer: