søndag den 26. oktober 2008

sommerhus investering contra erhvervsinvestering

Der er mange af vores klienter som vil investere i USA pga muligheden for at gøre en god investering. Det er der også rig mulighed for. Der er dog flere ting vores klienter skal overveje:

1. Vil de selv have mulighed for at bruge boligen, skal det være en "sommerhus-investering", og der skal man ikke som udgangspunkt forvente et stort driftsafkast. Omvendt er der rigtig mange som syntes det er interessant og overskueligt, og det giver gode muligheder for en god fremtidig indtjening ved salg.

2. Er det en mere professionel investering, er det oftest ikke sommerhusene i Orlando, som skal købes. Priserne er relativt høje, og det er svært at få driften til at hænge sammen, når der er et property management firma som også skal betales. Det er nødvendigt at have et property management firma til for eksempel at håndtere et sprængt vandrør kl 3 om natten. Det er derfor interessant at finde et større antal enheder til en lav styk pris. Vi har en del projekter i forskellige dele af USA, hvor der kan købes lejlighedskomplekser til mellem $500-900.000 og hvor stykprisen pr. lejlighed er nede omkring $30.000. Der kan skaffes en cap rate på over 9-10% af investeringen før finansielle poster. Vi kan naturligvis også finde større projekter. Der er mange muligheder, og vi kan finde alle typer projekter til interesserede. Kontakt os, og vi vil med glæde tage en diskussion om jeres muligheder.

Ingen kommentarer: