tirsdag den 18. december 2007

Køb af bolig i USA III

I sammenligning med køb af bolig i Danmark er det amerikanske system lidt anderledes men ikke så forskelligt.

Jeg ridser i korte træk danske forhold og efterfølgende tager jeg processen i USA.

I Danmark:
  1. Sælger tager kontakt til ejendomsmægler og boligen bliver sat til salg på diverse boligsider
  2. Sælger får lavet en tilstandsrapport
  3. Køber får fremvist ejendommen af ejendomsmægleren
  4. Køber fremsætter købstilbud
  5. Sælger accepterer købstilbud
  6. Der er en slutseddel
  7. Skødet bliver lavet
  8. Købssummen bliver indbetalt på spærret konto i bank
  9. Køber overtager boligen
I USA:
  1. Sælger tager kontakt til ejendomsmægler A og boligen bliver sat til salg på Multiple Listing Services (MLS). MLS er et sted hvor alle ejendomsmægler kan finde boliger og fremvise til deres køberklienter
  2. Køber tager kontakt til ejendomsmægler B, som begynder at lede efter passende boliger
  3. Ejendomsmægler B repræsenterer køberen, og fremviser boliger for køberen
  4. Køber finder et passende hus og indgiver tilbud. Købstilbuddet angiver købsprisen, overtagelsesdatoen, og de betingelser som køberen kræver falder på plads. Det er standard at der bliver taget forbehold for finanseringen falder på plads og at boligen har en fin tilstandsrapport.
  5. Sælger accepterer købstilbuddet og huset bliver taget af markedet. Huset er i escrow.
  6. Køber får huset gennemgået for fejl og mangler af byggesagkyndig, og der bliver udarbejdet tilstandsrapport for køberen.
  7. Køberen genforhandler eventuelt købstilbuddet på baggrund af tilstandsrapporten. Hvis taget er i dårligere stand end forventet forventer sælger nedslag i prisen eller udbedring. Hvis køber og sælger ikke kan blive enige om handlen efter tilstandsrapporten er huset tilbage på markedet, og der er ingen handel.
  8. Hvis tilstandsrapporten er fin eller genforhandling falder på plads bliver der udarbejdet skøde.
  9. Pengene bliver indbetalt til escrow firma, som specialiserer sig i at gennemføre hushandler.
  10. Køber overtager boligen.
Det er meget forenklet hushandler i såvel Danmark som i USA.

Der er 2 primære forskelle:
1. Køber bliver reprænseret af sin egen ejendomsmægler, som finder den helt rigtige bolig, og forhandler handlen på plads. Det vil sige sikre at køberen gør den bedst mulige handel.
2. Det er køber som får vurderet tilstanden af boligen med professionel bistand.

Kommissionen til ejendomsmæglere i USA:
Det er sælger som betaler begge ejendomsmæglere.

Der kommer mere senere.

Ingen kommentarer: